Blog News
Løft dit gaming gennem dit helbred
Claus Poulsen
Claus er skribent her hos E-Fuel.dk hvis der er noget værd at vide indefor eSport eller energidrikke til gamers ved Claus alt om det! Kunne du også tænke dig at skrive for os, så skriv til os på info@e-fuel.dk
Som gamer bliver kroppen udsat for mange ting, der kan være hårde og opslidende. Ekstrem koncentration og hurtige reaktioner kræver, at kroppen virker som den skal, og en dårlig livstil vil før eller senere komme til at gå ud over dine evner til at spille. Det er derfor vigtigt at overveje dine daglige vaner, når det kommer til mad, drikke, søvn og træning. Giver du din krop de bedste forudsætninger for at blive en god gamer? Ellers er det på tide at komme i gang!

Kosten spiller en stor rolle
Det kan være både lidt for indbydende og lidt for nemt at spise mad med højt sukker og fedtindhold, når man bare gerne vil have en nem løsning, der giver noget hurtig energi. Men i virkeligheden er det, du putter i kroppen i høj grad med til at bestemme, hvor godt du klarer dig på sigt. For at give dig selv de bedste chancer, er det vigtigt, at du er villig til at droppe junkfood, chips og slik i din hverdag.
Mad og helbred er tæt forbundet, og det er vigtigt, at du sørger for at få både proteiner, antioxidanter, omega-3-fedtsyrer, vitaminer og langsomme kulhydrater. Disse er alle med til at holde kroppen sund, blodsukkeret stabilt og booste hjernen, og det er noget, der kan mærkes, når man presser kroppen og hjernen med høj koncentration og hurtige reflekser.
De fleste ved, at det er usundt at spise junkfood, men mange har ikke tiden og overskuddet til at købe ind og lære at lave nye, sunde retter. Heldigvis er der flere gode løsninger, der i dag gør det langt nemmere at spise sund, varieret og hjemmelavet mad i hverdagen. Et godt valg er at benytte sig af en af de mange danske måltidskasser, der gør aftensmaden nem. Du kan vælge imellem et bredt udvalg af as måltidskasser, og finde en løsning, der passer til dit behov i form af kost, budget og tid. Så gør måltidskasserne alt det kedelige arbejde for dig, og du ender med at lære at lave lette og gode nye måltider. Det sunde mad og den varierede kost vil helt sikkert være med til at booste dit energiniveau og generelt få dig til at have det bedre i hverdagen.
Vælg de rette drikkevarer
Ligesom maden er det også enormt vigtigt at tænke over, hvad man drikker. Sodavand og alkohol er selvsagt ikke de bedste valg for din krop og din sundhed, men det er ofte svært at holde sig fra. Igen er det vigtigt, at du kommer ind i gode, varige vaner. Det betyder ikke, at du behøver at skære alle de usunde ting helt ud af dit liv, men det er vigtigt, at de ikke er en del af din hverdag.
Det kan godt være nødvendigt med et koffeinboost for at få den manglede energi. Når det er tilfældet, er det bare vigtigt, at du ikke automatisk bare snupper den første energidrik, du ser. De er ofte fyldt med sukker og kommer til at have en dårlig effekt i det lange løb. Kig efter de sundere alternativer og drik dem kun, når du virkelig har behovet. Det skal for alt i verden aldrig blive en vane, at sidde og drikke energidrikke hele natten lang.

Brug din krop
Vi ved det alle sammen: Det er sundt og enormt vigtigt for kroppen, at man sørger for at bruge den fysisk. Motion og træning gør rigtig meget for helbredet, hvilket i den grad også kan mærkes i hjernen. De professionelle esport spillere sørger for at holde sig i god form.
Det behøver ikke at være stentunge vægte eller timevis af cardio, men det er vigtigt, at du bevæger kroppen, når du ikke gamer. Sørg også for at holde pauser, så du ikke sidder i timevis ad gangen uden at bevæge kroppen. For at holde motivationen oppe er den bedste løsning at finde en form for træning, som du synes er sjov. Så kommer det ikke til at føles som en irriterende byrde, men nærmere som en sjov hobby. Det kan være, du gerne vil spille en fysisk holdsport, eller at du hellere vil løbe en tur i skoven med en ven. Det er op til dig, så længe du er indstillet på at få pulsen op og holde kroppen sund.
Få nok søvn
Det ikke nogen overraskelse, at søvn også i høj grad har en effekt på sundhed, energiniveauer og koncentration. Sørg for at få de ca. 8 timers søvn om natten, som din krop har brug for. Her hjælper motion især, hvis du har svært ved at falde i søvn, og det kan generelt give dig en bedre søvn.
Giv dig selv de bedste forudsætninger for en god nats søvn ved at have en god seng, rolige omgivelser og en behagelig, ikke for varm temperatur. Overvej desuden at lægge skærme fra dit et stykke tid inden du skal sove, for at gøre det nemmere at falde i søvn.
Dette blogindlæg var skrevet med support fra maaltidskassen.com, de bedste måltidskasser samlet et sted.