Blog News

Verdens bedste CS:GO hold 2019 (Tre danske hold i top 20)

Claus Poulsen
Claus er skribent her hos E-Fuel.dk hvis der er noget værd at vide indefor eSport eller energidrikke til gamers ved Claus alt om det! Kunne du også tænke dig at skrive for os, så skriv til os på info@e-fuel.dk

2019 var et helt vildt år for Danmark på den globale Counter-Strike scene. Hos E-fuel er vi oppe at køre over dette, da vi støtter danske gamere med sunde energidrikke. Vi har sat fokus på, hvor vilde Astralis og Danmark var til CS:GO i 2019. Se de 20 bedste hold i verden HER!

Nogle har været lidt trætte af at høre om Astralis dominans, da de nu har været verdens bedste CS:GO hold on- og off- i omkring to år. De fik dog stor konkurrence i 2019, hvor de blandt andet blev slået i sæsonfinalen i Odense af mousesports, som også har en dansk ingame leader samt en dansk træner.

Disse to hold indtager lige nu første og andenpladsen i verden. Se listen med de tyve bedste hold her, hvor der er hele tre danske hold i top 20.


Top 20 bedste CS:GO i Verden


Denne liste er lavet ud fra HLTV’s rangeringssystem, som er en af de ældste og mest anerkendte, når det kommer til, hvem der er de bedste spillere og hold i verden i Counter-Strike. 

For Astralis og nogle af de andre danske hold, var 2019 fyldt med op og nedture, men Astralis sluttede alligevel på en flot førsteplads, og klanen Heroic tog et flot spring op ad rangstigen. På en tyvendeplads skal også nævnes North, som er dannet ud fra et samarbejde med F.C. København og Nordisk film.

 

Bedste CS:GO hold i verden 2019:

1. Astralis
2. mousesports 
3. fnatic 
4. Liquid 
5. Evil Geniuses 
6. Vitality 
7. 100 Thieves 
8. FaZe 
9. Natus Vincere 
10. NiP 
11. G2 
12. ENCE 
13. forZe 
14. FURIA 
15. MIBR 
16. Heroic 
17. Virtus.pro 
18. ATK 
19. CR4ZY 
20. North
Opdateret liste fra d. 30 december 2019

Der bliver afholdt utrolig mange turneringer i Counter-Strike, og det er en af de eSportsgrene, hvor der bliver konkurreret aller oftest mellem de store hold. Derfor bliver listen også tit opdateret, og det er sjældent, at det samme hold ligger på førstepladsen i lang tid.

Rekorden for at ligge nummer 1 i længst tid er også dansk, og dette er selvfølgelig Astralis. I hele 14 måneder formåede Astralis at ligge på verdenstoppen, hvilket aldrig er set før. Mon ikke dette er en rekord, der kommer til at stå længe?


Hvad betyder Astralis?

Astralis er et latinsk ord, og på dansk betyder Astralis stjerne. Det danske CS:GO hold, som sluttede 2019 af som det bedste i verden, har også en rød stjerne som logo. Derudover har de lavet en dokumentar på Danmarks Radio, som hed: Astralis - Mod stjernerne.

I dokumentaren følger man det danske CS:GO hold inden de bliver de bedste i verden. Her ser man blandt andet, hvordan spillerne Karrigan og Kjaerbye forlader holdet. De har dog begge stadig succes, og de er begge at finde på holdene mousesports(Karrigan) og North(Kjaerbye), der ligger på henholdsvis anden- og tyvendepladsen på verdensranglisten.

Hvilke spillere er der på Astralis?

Astralis er blevet verdens største Counter-Strike brand, når det kommer til et specifikt hold. Det er derfor utrolig prestigefyldt at spille for Astralis, som nu også er blevet børsnoteret.

Et professionelt Counter-Strike hold består generelt af fem spillere og en træner. Her er Astralis hold som det ser ud, når de fortsætter deres vej mod stjernerne i 2020:

● Træner: Danny Sørensen aka. Zonic
● Ingame Leader: Lukas Rossander aka. Gla1ve 
● AWP: Nicolai Reedtz aka. Device 
● Entry fragger: Peter Rasmussen aka. Dupreeh 
● Support player: Andreas Højsleth aka. Xyp9x 
● Lurker: Emil Reif aka Magisk 

Hos E-fuel følger vi den danske eSportsbranche nøje, og vi glæder os til at se, hvad 2020 bringer af store triumfer.

Mangler du ekstra energi og fokus, når du træner til til at blive en bedre gamer? Så har vi skaffet et bredt sortiment af sunde energidrikke, som er gode alternativer til nogle af de mere traditionelle drikke herhjemme. Se vores sortiment, hvor du kan finde en masse lækre smagsvarianter.

Vi skriver løbende en masse artikler for at sætte fokus på eSport og især dansk eSport. I Danmark er nogle af de spil vi er bedst til Counter-Strike, Dota 2, League of Legends og FIFA. Det er ikke altid, at det er lige sundt at sidde for længe foran skærmen, og derfor vil vi også gerne sætte fokus på, hvordan man kan få et sundere 2020 som gamer.

Vi håber du vil følge vores blog i fremtiden. Tak fordi du læste med.

Denne artikel var skrevet med support fra Billig Fitness, hvor man kan kan finde træningsudstyr i høj kvalitet til favorable priser.

Luk

Popup

Use this popup to embed a mailing list sign up form. Alternatively use it as a simple call to action with a link to a product or a page.

Age verification

By clicking enter you are verifying that you are old enough to consume alcohol.

Søg

Kurv

Kurven er tom
Shop nu
Dansk