Blog News
Warcraft 3: Reforged (Alt du skal vide!)
Claus Poulsen
Claus er skribent her hos E-Fuel.dk hvis der er noget værd at vide indefor eSport eller energidrikke til gamers ved Claus alt om det! Kunne du også tænke dig at skrive for os, så skriv til os på info@e-fuel.dk
Hold på hat og briller! D. 28 januar 2020 udkommer en ny og optimeret udgave af et af de helt store RTS-spil, nemlig Warcraft 3. Vi har gået i dybden med Warcraft-universet og nyheden, som vi håber, bliver en kæmpe succes. I august 2019 udkom WoW Classic, som ikke gik stille for sig. Blizzard havde stor succes med at genskabe nostalgien fra 2006. Nu venter vi på, om de kan gøre det samme med Warcraft 3.

Hvad er Warcraft? Hvis du er i tvivl
Warcraft er et univers og franchise, som er skabt af computerspilsgiganten Blizzard Entertainment, Inc.
Det er ikke kun i form af computerspil, hvor de har udviklet deres univers, men du kan også finde mange bøger om Warcraft, samt en biograffilm af samme navn, der udkom i 2016.
Warcraft er et fantasy-univers, hvor man kan finde alt fra mennesker, elver, orker og ikke mindst helte. Spillene varierer fra RTS-spil, til MMORPG og helt til et digitalt kort spil.
RTS = Real Time Strategy
MMORPG = Massive Multiplayer Online Role Playing Game
Warcraft tidslinje
Det kan være svært at finde hoved og hale i alle de udgivelser af Warcraft-spil, som der har været i tidens løb. Vi har derfor lavet en tidslinje, hvis du mangler et overblik over dette. Vi kan lave en lille teaser med, at der kommer endnu en nyhed i Warcraft universet i 2020.

- Warcraft: Orcs & Humans, 1994
- Warcraft II: Tides of Darkness, 1995
- Warcraft II: Beyond the Dark Portal, 1996
- Warcraft II: Battle.net Edition, 1999
- Warcraft III: Reign of Chaos, 2002
- Warcraft III: The Frozen Throne, 2003
- World of Warcraft, 2004
- World of Warcraft: The Burning Crusade, 2007
- World of Warcraft: Wrath of the Lich King, 2008
- World of Warcraft: Cataclysm, 2010
- World of Warcraft: Mists of Pandaria, 2012
- Hearthstone, 2014
- World of Warcraft: Warlords of Draenor, 2014
- World of Warcraft: Legion, 2016
- World of Warcraft: Battle for Azeroth, 2018
- World of Warcraft Classic, 2019
Udover at Warcraft 3: Reforged udkommer d. 28 januar, så udkommer d. Ottende udvidelsespakke til WoW også, World of Warcraft: Shadowlands.
Sidder du og venter på, at du skal give den gas med de nye udgivelser fra Blizzard?
Så kan vi godt forstå dig. Vi har samlet et stort sortiment af energidrikke som alternativer til de mere traditionelle energidrikke. Vores energidrikke er lavet med det formål, at de skal booste din gaming til et nyt niveau.
Vi har dog ikke gået på krompimis med smagen. Find alle vores forskellige energidrikke og smagsvarianter her → Energidrikke & Produkter
Warcraft 3: Reforged
Hvis du er en af dem, der kan huske de glade dage med Warcraft 3: Reign of Chaos og Frozen Throne, så er du en heldig jas.
De som ikke kan, skal heldigvis ikke snydes. Blizzard har fuldstændig genskabt klassikeren Warcraft 3. Alle helte, units, bygninger og baner er lavet igen fra bunden af, og der kommer 62 missioner i det kampagne-udgiven, hvis du ikke vil give dig i kast med online-delen af spillet.
Man har som altid mulighed for at spille med de fire racer: Humans, Orcs, Undead og Night Elves. Det er ganske simpelt at lære at spille med de fire forskellige racer, men det er utrolig svært at mestre.
Warcraft indeholder så mange facetter, at man kan næsten altid lære noget nyt, hver gang man spiller. Man skal både være hurtig, men også taktisk klog og god til at læse sine modspillere. Skal man prioritere at opgradere sin hær, eller skal man fokusere på at få sin helt i høj level?
Man kan nå det hele, men hvem kan ikke huske følelsen af, at alle ens guldminer bliver raidet, mens man er ude at creepe?
Det gode ved Warcraft er, at de igen åbner op for utallige custom-games, så man altid kan variere sine spil. Custom Games er når spillere selv får lov at udvikle deres baner. Det var blandt andet ved denne metode at spilformen Dota blev skabt.
Nyd nostalgien på et nyt niveau
Vi prøver fra tid til anden at gå ind i et gammelt Warcraft 3 spil, men man bemærker hurtigt, at grafikken halter efter alle de moderne spil. Det har været træls, for spillet er genialt, og vi er helt oppe at køre over, at man nu kan spille det i 4K opløsning.
Vi kan ikke sige meget mere om spillet endnu, da det først bliver lanceret i næste uge. Skal du være klar til både singleplayer og multiplayer? Så tag et kig på vores sortiment af energidrikke mens du venter.
Vi ser frem til et spændende år 2020 i eSportens tegn. Tak fordi du læste med.
Vi vil gerne sende et tak til CarSound, der via støtte har gjort publiceringen af denne artikel mulig. CarSound Bilstereo sørger for, at du har god lyd i bilen, når du ikke sidder derhjemme med headsettet på .